Ålborg Familie Camping

Aalborg er en rigtig god by at besøge og Aalborg Familie Camping Strandparken ligger kun et stenkast fra alting. Fra pladsen kan I nå det hele – både Toppen og bymidten. Pladsen ligger 1,5 km. fra centrum.
Som nærmeste nabo har pladsen et friluftsbad, hvor der er gratis adgang – så husk badetøjet! Der er der en dejlig sandstrand, legeplads, beachvolleybane samt vipper på 5 og 10 m.
Umiddelbart i nærheden af pladsen finder du naturlegepladsen ‘Gåserød’. Et godt alternativ til pladsens egen ellers udmærkede legeplads med hoppepude, karrussel, klatrevægge og andre sjove ting. I nærheden er der også BMX-bane, dart klub, tennis- og fodboldbaner. I kan også spille petanque og minigolf. En rigtig golfbane finder I 8 km fra pladsen.
Aalborg Travbane ligger 500 m fra pladsen, hvor I kan tage børnene med hen og kigge på de flotte heste. Adgangen er gratis.
Strandparken har en svømmehal med motionscenter, netcafé og bibliotek – alt under ét tag.