4 børnevenlige hoteller i København

4 børnevenlige hoteller i København
København er en skøn by at besøge, hvis man rejser med børn, og der findes masser af muligheder for gode oplevelser for hele familien. Tivoli, Københavns Zoo, Planetarium, Den Blå Planet, Børnenes Museum for Kunst og Experimentarium er blot nogle af de mange steder, hvor både børn og resten af familien kan få mange interessante og spændende oplevelser.
Men for at have energi til alle disse oplevelser er det også nødvendigt med en god nats søvn, så kroppen og hjernen kan være helt frisk. Det er der heldigvis god mulighed for på flere af Københavns mange hoteller. Hotelreservationssiden Agoda.com har fundet fire af de bedste og mest børnevenlige hoteller i København blandt andet i forhold til faciliteter, aktiviteter for børn og beliggenhed i forhold til familieattraktioner.
Tivoli Hotel
Tivolis hotel er et rigtig godt valg til en god familieferie og her tilbydes familieværelser og en bred række af faciliteter for alle familiens medlemmer, som f.eks. legeområder, fjernsyn for børn, pool og børnemenuer i hotellets restaurant.
Der er fri adgang til Tivoli for hotellets gæster i løbet af deres ophold, og hvis man ønsker at prøve noget specielt på hotellet, så kan man sove i værelser der er inspireret af Tivoli, gardere eller prinsesser.
DGI-byens Hotel
DGI-byens hotel er for mange børn et skønt sted og nærmest som en luksuslegeplads, da der er et multicenter specifikt designet til børn samt fem opvarmede indendørssvømmebassiner.
For de mere atletiske børn så har dette hotel flere sports- og aktivitetsfaciliteter end de fleste andre hoteller i Danmark.
For de gæster der ønsker at besøge Tivoli eller få sig en wellness-oplevelse, så kan hotellet også tilbyde dette til særlige pakkepriser.
Avenue Hotel
Avenue Hotel er et meget børnevenligt hotel midt i København, der ligger tæt på metroen, Tivoli, Københavns Zoo og flere grønne områder. Der er blandt andet familierum til fire personer, som man ofte kan finde gode tilbud på til fornuftige priser. På hotellet er der desuden en hyggelig gårdhave/terrasse med sandkasse og legesager til børnene samt et mini-bibliotek til at holde de små gæster beskæftiget.
Møblerne på dette lille luksushotels værelser er designet af kendte designere, og hotellet har desuden en lille livsstilsbutik med flotte danske designprodukter.
Scandic Copenhagen
Dette hotel er blandt Scandic-kædens mest børnevenlige hoteller med mange faciliteter for både babyer og børn. Som en del af hotelkædens politik bor børn under 13 år gratis på hotellet.
Scandic Copenhagen, der er opført i modernistisk stil, er blandt Københavns højeste bygninger og har en god beliggenhed lige i centrum af København i nærheden af Sankt Jørgens Sø, Tivoli og Tycho Brahe Planetarium. Der er mulighed for at benytte sig af tilbud om overnatning på hotellet inklusive morgenmadsbuffet og entrébillet til Tivoli.
Din kommentar til artiklen?
Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?
Navn:
Din kommentar:
Informationer
Der er selvfølgelig mange flere børnevenlige hoteller i København, så check evt. hjemmesiden for at finde netop det hotel der passer til jeres familie.